Spring til indhold

Online event: For nye og nysgerrige

Tilmeld dig her

Link: https://3613.foreninglet.dk/memberportal/subscribe/index/140033

Psykologfagligt Selskab for Supervision har længe haft et ønske om at støtte psykologer, der er nye inden for supervisionsfeltet, med at finde vej ind i supervisionens kringlede verden. Som et første skridt på vejen introducerer vi et nyt format, vi kalder “For nye og nysgerrige”. Konceptet går kort fortalt ud på, at vi, fem medlemmer af styrelsen, stiller os til rådighed for at svare på spørgsmål om supervisionsrelaterede problematikker. Vi deler tips, tricks og håndgreb, som vi selv benytter os af i vores supervisioner. Herudover faciliterer vi dialoger mellem deltagere til arrangementet, hvor man får mulighed for at dele erfaringer, idéer, frustrationer og udfordringer, man er stødt på i supervisioner.

Formatet er et online event, hvor du som ny inden for supervisionsfeltet kan stille os spørgsmål. Det kan være om alt lige fra, hvordan man kommer godt fra start i et supervisionsforløb, hvordan man kan håndtere modstand i supervisionsrummet, hvad man gør, når der opstår konflikter i gruppesupervision, og hvad end du ellers støder på af udfordringer i arbejdet som supervisor. Kun fantasien sætter grænser.

Vi er ikke orakler og støder på trods af vores mange års erfaringer inden for feltet stadig på udfordringer i vores eget arbejde. Men vi vil give vores bud på, hvordan du kan håndtere nogle af de mange udfordringer, man støder på som supervisor, og gøre det så praksisnært som muligt.

Eventet er ikke kun for nye, men også for nysgerrige. Så selv hvis du har mange års erfaringer i arbejdet med supervision, men kunne tænke dig ny inspiration, er du også meget velkommen til at deltage.

Eventen løber af staben den 3/6 kl. 17 – 19. Du tilmelder via linket i bunden af siden. For at deltage skal du være medlem af Dp og være medlem af selskabet. Hvis du ikke allerede er medlem af selskabet, kan du indmelde dig her.

Når du har tilmeldt dig eventen, er du meget velkommen til at sende os spørgsmål, du gerne vil have vores input til: kontakt@selskabforsupervision.dk. Vi tager ikke konkrete cases op, men forholder os kun til tematikker, der optræder i en supervisionskontekst. Spørgsmål skal være sendt senest d 30/5.

Om os

Jon Vilshammer, cand. psych aut. Og formand i Psykologfagligt selskab for supervision. Har gennem 15 år arbejdet med supervision, undervisning og organisations psykologiske opgaver primært inden for social og handicap området.

Ditte Iben Bergenholtz, Cand. psych. aut. specialistgodkendt i psykoterapi og supervision og næstforperson i Selskab for Psykologfaglig Supervision i DP. Mangeårig erfaring inden for psykiatri- og socialomr. Er privatpraktiserende i Roskilde med arbejdsopgaver inden for supervision, psykoterapi og undervisning.

Morten Carlsen, Cand. psych aut. specialistgodkendt i psykoterapi og supervision. Har særligt viden om børn, unge og familier – stresshåndtering og trivsel på arbejdspladsen – samt supervision af ledere og medarbejdere.

Katrine Tranum Thomsen, Cand.psych.aut., ekstern lektor ved institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet og bestyrelsesmedlem i Selskab for Psykologfaglig Supervision i DP. Mangeårig erfaring inden for PPR-området. Aktuelt selvstændig psykolog med arbejdsopgaver inden for supervision, efteruddannelse, læringsforløb og kurser for både psykologer og andre faggrupper, særligt inden for det pædagogiske fagområde i skoler og dagtilbud.

Eva Neerup-Lundh, Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk psykologi og Rorschach, certificeret gruppeanalytiker v. IGA, Valby. Kommunalt ansat, arbejder inden for normalområdet med børn, unge og deres forældre: psykologiske undersøgelser af børn og voksne, rådgivning og terapi (individuel, par, familie); supervision af egen og andre faggrupper ift. intervention og udredning.

 

Date

jun 03 2024
Expired!

Time

5:00 pm - 7:00 pm

Location

Online
Online
QR Code