Hvad siger forskningen om supervision?

V. Jan Nielsen, Cand. Psych., Ph.d., autoriseret, specialist i psykoterapi og supervision

Siden evidensbølgen blev dominerende inden for psykoterapien, har man inden for forskningen brugt meget tid og mange kræfter på at finde ud af hvad der virker og hvorfor det virker. Det har bidraget til indsigt og viden men også fagkampe og splittelse. Men hvad med supervision? Hvad ved vi forskningsmæssigt om hvorvidt det virker og i givet fald hvad der virker? Det vil der blive sat fokus på på dette fyraftensmøde

Supervision har siden den moderne psykoterapis begyndelse været en central disciplin for uddannelse, træning og faglig udvikling af psykoterapeuter. Og på mange efter- og videreuddannelser har supervision en afgørende betydning for den formelle kvalificering af deltagerne, idet supervision antages at kunne legitimere praksis via kvalitetskontrol. Nyere undersøgelser dokumenterer desuden, at psykoterapeuter bredt set har store forventninger til og positive erfaringer med supervision, og især hos noviceterapeuter har supervision meget stor bevågenhed.

Med afsæt i at supervision har opnået en meget stærk faglig position, vil oplægget også inddrage kritiske perspektiver på supervision, herunder tilbageholdelse af materiale (non-disclosure), udfordringer i den supervisoriske alliance og negative oplevelser i supervision. Sådanne eksempler kan udfordre det klassiske billede af supervision, idet der stilles spørgsmål ved supervisionens legitimerende funktion, hvis supervisander fx tilbageholder vitalt materiale over for deres supervisorer.

På baggrund af disse to til dels modsatrettede tendenser vil spørgsmål ’om og hvordan supervision virker’ blive inddraget, for via eksempler fra den empiriske forskning, at belyse dette i fht. supervisander hhv. klienter. Desuden vil metodologiske udfordringer forbundet med at undersøge sådanne spørgsmål blive berørt.

Supervisionens prominente position som psykoterapeuters ’træningslokale’ er de seneste år blevet udfordret af række andre træningskoncepter og -metoder, og det kunne derfor afslutningsvis være interessant at diskutere perspektiverne for supervision fremover.

Der vil blive indlagt tid til diskussion og spørgsmål undervejs.